At bygge en PC (AT)
Forskel pT og ATX
Bundkort og chips/a>
  • AT/ATX
  • Specifikationer
  • Sammenligning af bundkorttyper
  • Porte
  • Indstikskort
  • RAM
  • Processor
  • Intel Pentium IIIE
  • Intel Pentium IIIEB
  • Intel Pentium 4
  • AMD Duron
  • AMD Athlon Thunderbird
  • Hvad er en harddisk?
  • Filsystemer
  • Sletning af partitioner
  • Partitionering og formatering
  • Installation af styresystem
  • Lidt om dos
  • Drive Image
  • Fejlfinding:
  • Nyttige henvisninger og links
  • Litteraturhenvisninger

    At bygge en PC (AT)

       
    Start med at aflade dig selv inden du rr bundkort.Statisk elektricitet kan le bundkort, RAM og CPU

    Sjumpere i forhold til CPU og RAM

    Afstandsklips ses i bundplade og bundkortet skrues p(smkruer) .  
    Htaget til processoren es, og processor les i.Take care. Fomme sager. Processoren mkke trykkes eller fbenenebt pogen m. Obs at jerprocessor og sokkel passer sammen.
    Processor ls  
    Rammene skal nu sesbankerne. Rammene ls.Statisk elektricitet ler rammene. AFLAD DIG SELV INDEN DU RER RAMMENE OG R KUN I KANTER.
    Kr klipses pNogle kre kan v meget stramme i nPas pu>ikkeat beskadige bundkort. OBS AT KER DKER HELE PROCESSOREN OG IKKE SIDDER SKT.
    Lbundpladen til side.  
    Check nu at dine arbejdslagre er jumpet rigtig. Harddisk: master CD-romdrev: slave. 
    Strtik til arbejdslagrene ses i.OBS at stikkene vender rigtig, og at de kommer ordentlig i.De kan geget stramt.
    IDE kablerne ses i arbejdslagrene.Rkant mod strtik IDE kablet med noetdel til diskettedrevet. orteende mod drev.Harddisk deler IDE kabel med CD-rom drev. Harddisk ses i ft.
    Lbundplade foran kabinet (vend det rigtig).  
    Sstik i til htaler, lamper etc.  
    Forbind kr med strtik.  
    Monter bagplade pabinet.  
    Sstrtik til strorsyning i til bundkortet.Sort mod sort ved AT bundkort. 
    IDE abler fra arbjdslagrene ses i bundkortet. Harddisk/cd-rom IDE kablet i IDE 1/0 pundkortet.Der er som regel et me pselve stikket der passer med stikket pundkortet, se kommer til at vende rigtig.
    Grafikkort ses i og skrues p/TD>Nogle grafikkort er meget vanskelige at fELT ned i slotten.eck en ekstra gang.Ndu skruer grafikkortet fast, stram ikke for meget.(Det kan tippe op).
    Printerport, netkort, modem /museport fordeles ser gives mest mulig uftpundkortet. Skrues pg stikkene ses i bundkortet.

    Der er som regel et me pelve stikket der passer med stikket pundkortet, se kommer til at vende rigtig.
    Arbejdslagrene monteres i kabinettet. Startende meddiskette-drev. Harddisk nederst.Minimum 3 skruer i hvert arbejdslager.

    Forskel pT og ATX

    I forhold til at bygge en AT computer, sar der disse specifikke forskelle da vi byggede en ATX, som jo er hvad man bygger nu om dage.
    • Kr: Stramme/he at klipse pVi brugte en flad skrutrer, og her skal man passe pman ikke kommer til at skade bundkort eller kr. Ellers er forskellene at kren er meget ste og der er kpasta bagp
      Strorsyningen til kren kommer nu direkte fra bundkortet. En forbedring som gat styresystemet nu kan forstluk computerVi sparer arbejdet med selv at trykke power-knappen.
    • Floppydrev: IDE-kabelets r kant od midteaf drev ndu ser stikket i. (Det var me bare et anderledes eller nyere floppydrev).
      IDE-kabelets r kant mod batteri pundkortet. (orange klips)
    • Cd-rom drev: IDE-kabelstik til cd-rom drev er blevet diotsikrethvor det skal i bundkortet.Det har samme farve som bundkortstikket.
    • Bundkortets storsyning: En herlig forbedring. Nu kun et stik.Orange ledning mod batteri.
    • Banker: Ingen simm.Dimm alene tilbage.
    • Jumpere: Ife manual, skal der nu ikke v jumpere pundkortet til RAM og CPU. Dette er en noget fatal fejl, da jumper nr. 9 og 10 skal jumpes i forhold til bushastighed. Indstillingen fra producenten er til 100 MHz, og de fleste vil i dag udnytte muligheden for at k med 133 MHz og dermed understelse af FSB
      (266 MHz).
    • Porte: Flere porte integreret i bundkortet.
    • Bundkort: Er vendt 90 grader.
    • Bundplade: Vopmsom pflapperved portene ndu monterer bundpladen.De skal passes ind.
    • Powerknap: Den skal holdes inde i nogle sekunder frespons.

    Bundkort og chips/a>

    Et bundkort er en af de vigtigste dele i en computer, da det er her alle dine andre dele skal tilsluttes. Netop derfor er det vigtigt at ve et bundkort, der opfylder dine behov, og det bliver selvfelig ikke lettere af, at der findes mange forskellige typer bundkort. Vi prr at g valget af bundkort lidt lettere med denne guide, hvor vi forklarer de forskellige begreber.

    Processor

    Ndu skal ve bundkort, skal du ogside, hvilken processor du har eller hvilken du er interesseret i.

    Slot/socket

    Ndu har fundet ud af, hvilken processor du er interesseret i, skal du k et bundkort, som processoren passer i. Det man kigger per det sldte slot/socket altsoklen, hvor processoren skal sidde. Bundkortet skal save et slot/socket, der passer til processoren.
    Her er en liste over de forskellige slots/sokler pundkort, samt hvilke processorer de underster:

    Slot/Socket

    Processor
    Slot 1

    Intel Pentium III E/B/EB
    Intel Celeron A
    Socket 370Intel Celeron A
    Der kan ks en adapter, su kan bruge en Socket 370-processor pt Slot 1 bundkort.
    Socket 370 (FC-PGA)Intel Pentium III E
    Intel Pentium III EB
    Intel Celeron 128 A FC-PGA
    Husk at ikke alle Socket 370 bundkort underster Socket 370 FC-PGA. Der kan ks en adapter, su kan bruge en Socket 370 FC-PGA processor pt Slot 1 bundkort.
    Socket 423Intel Pentium 4 (re type, 1.2-2.0GHz)
    Socket 462AMD Athlon Palomino MP (multi-processor)
    Socket 478Intel Pentium 4 (nyere type, over 1.5GHz)
    Socket 603Pentium 4 Xeon
    Socket AAMD Duron
    AMD Athlon Thunderbird 200MHz FSB
    AMD Athlon Thunderbird 266MHz FSB
    AMD Athlon Palomino XP

    Bushastighed

    Ordet bushastighed vil blive brugt en del fremover. Det er den hastighed, hvormed bundkortet transporterer data til og fra de forskellige dele pundkortet.

    Der er to usser

    • Systembussen. Den styrer data fra CPUvia chipset til RAM.
    • I/O Bussen. Den styrer data fra de interne/eksterne enheder via chips

    Nogle bundkort underster FSB/BSB hvilket betyder, man kan sende den dobbelte mde data afsted pystembussen/I/O bussen.
    Denne hastighed kan fx v 266MHz ved en Athlon Thunderbird. Jo ste bushastighed, jo mere vil computeren yde. Derfor vil eksempelvis Athlon Thunderbird 1GHz, der kr 266MHz pussen, yde mere end en tilsvarende 1GHz processor, der kun kr 200MHz pussen.

    Chips/a>

    Chipser kort sagt chips, der sammen med processoren styrer enhederne pundkortet. De forskellige chipshar hver deres funktioner, og er som regel lavet af forskellige producenter. Her kigger vi pe forskellige chips og hvad de kan:

    Slot 1/Socket 370 chips/A>

    Intel 440BX

    Dette er nok det mest udbredte chipstil Slot 1. 440BX underster mange bushastigheder. De fleste BX bundkort underster Pentium II/III/Celeron/Celeron A, set er et godt all-around bundkort. Det er ogstadig et popul chips

    Intel 815

    Intel har lavet dette chipssom aflr for BX chipset. Blandt funktionerne er integreret lydkort og netkort en mulighed. Der findes flere versioner af chipset.
    815E har integreret grafikkort og underster IDE100.
    815P har 4x AGP port og underster IDE66.
    815EP har b en 4x AGP port og underster IDE100.

    Intel 820

    Dette er det nyeste Slot 1 chipsfra Intel. Features er der mange af, fx underster det en helt ny type RAM, RAMBUS. RAMBUS er efterhen ved at v rimelig i pris, slere og flere kan v med. Ellers er der mange andre nyheder i dette chips som ser ud til at afl Intel 440BX og Intel 815.

    VIA Pro133/133A

    VIA er en stor chipsproducent, og her er der tale om et rimeligt godt gennemarbejdet chips som pange punkter er bedre end Intels BX. Fx underster det hre hastigheder pussen end Intel BX chipset. Der er desuden ogsnderstelse for PC133 RAM, som er en hurtigere type RAM.

    Intel 850

    Dette er det fte chipstil Pentium 4-processoren, og indtil videre det eneste der underster RD RAM. Derudover er der: 4x AGP, IDE100 controller, 4 USB porte og op til 2GB RAM. Desuden er der understelse for bundkort med to processorer (SMP).

    VIA P4X266

    Her er VIAs chipstil Pentium 4, som bruger den noget billigere og langsommere DDR-RAM eller SDRAM. Der er understelse op til 4GB RAM, 6 USB porte, 5 PCI slots og selvfelig 4x AGP samt IDE100 controller. Dette chipshar flere features end Intel 850, men bruger altsangsommere RAM.

    Intel 845

    Intel har ogsavet et chipstil SDRAM/DDR-RAM. Funktionsmigt ligner det meget VIAs P4X266, dog er der fx understelse af 6 PCI slots og USB 2.0, som ikke findes i P4X266. Til geng gder endnu lidt tid, fchipset underster DDR-RAM.

    Socket A chips/A>

    VIA KT133

    Chipset her kan bruges til Athlons Thunderbird og Duron processorer, og indeholder en re funktioner, bl.a. understelse af PC133 RAM. Chipset underster en bushastighed p00MHz.

    VIA KT133A

    KT133A er en udvidelse af KT133. Den stte forbedring er, at det nu er muligt at k med 266MHz pussen. Dette tillader at 266MHz Thunderbird/Duron processorer kan bruges i bundkortet. Ydelsen bliver hre end med tilsvarende processorer, der kr 200MHz pussen.
    Chipset kr vel at me med almindelig PC133 SDRAM, mens de fleste andre chipsmed 266MHz bushastighed bruger DDR-RAM.

    AMD 760/761

    AMDs andet chipstil Athlon processoren. Underster bl.a. bushastighed p66MHz (som nyere Thunderbird processorer underster) samt DDR-RAM. Chipset underster bl.a. ogsx AGP grafikkort og op til 4 USB porte.

    Ali MAGiK 1

    Specifikationerne pette chipser meget lig med AMD 761. Der er understelse af 266MHz FSB processorer, DDR-RAM, 4x AGP, mv.

    VIA KT266/KT266A

    Chipset underster b SDRAM og DDR-RAM. Der er integreret 6-kanals AC97 lydkort, MC-97 modem og netkort. Der er understelse af IDE100 controller og 6 USB porte. KT266A har endvidere en bedre RAM controller end KT266, og det anbefales derfor at investere i KT266A.

    AT/ATX

    AT/ATX forter noget om, hvilken type strtyring bundkortet bruger. De allerfleste bundkort i dag bruger ATX, hvilket bl.a. tillader at Windows kan slukke computeren helt. Kabinettet skal ogsunderste ATX men igen, det gde fleste. Det anbefales at k ATX bundkort, da AT er en re standard, som ikke bruges seget mere.

    Specifikationer

    Ndu tjekker priser pundkort, er specifikationerne for bundkort skrevet pende m:

    Socket / Chipset / Antal PCI-porte Antal ISA-porte Antal AMR-porte Antal CNR-porte Antal AGP-porte / Controller / Integrerede enheder i bundkortet

    Sammenligning af bundkorttyper

    Navn punkort og Type(AT el. ATX)ACorp 5ALI161
    AT
    ACorp 5TX52
    AT
    PAM TDK-00561-E0
    AT
    Matsonic MS 8127 C
    ATX
    Navn phipsetALI Aladin M11543Intel i430TX PCISETIntel 82437 VX 
    Hastighed pystembus (Min., Max.) MHz + FSB.60 - 100 - nej50 - 83 - nej ? - nej 100 - 266 - ja
    SlotsAntal ISA3330
    Antal PCI3445
    Antal AGP1002
    RamAntal SIMM2440
    Antal DIMM2213
    JP nr. for sping51s7 + 8ingen
    Max. RAM (MB)384256128 
    CPUSoket typeSoket 7Soket 7Soket 7Soket A
    Min. - Max. Hastighed (MHz)90 - 50075 - 25575 - 200(500) - 1500
    JP nr. for sping12 + 3 + 71 + s4 + s5 + s6 
    PS/2 - mns?7 6 + 7 + s1 + s2 + s39 + 10
    USBjajajaja
    JP nr. for hastighedja - 1ja - 1ja - 2ja - 2

    Porte

    De stik, der sidder bag pcn, kaldes for porte. Man kan sige at de udgen greflade, hvor man kan tilkoble forskellige enheder. Der kan f. eks. tilsluttes tastatur, printer, mus osv.
    De enkelte porte sidder enten bag pet indstikskort, der hterer kommunikationen mellem det pldende stykke hardware og/span>computeren, eller ogsidder de enten direkte pundkortet eller tilsluttet bundkortet eller et indstikskort via en ledning.F.eks. sidder skstikket altid bag pkkortet, netstikket bag petkortet osv. De eneste stik der ikke sidder pt indstikskort, er seriel og parallelporten, stikkene til tastaturet og musen, samt de sige USB-stik. Disse porte kontrolleres direkte fra bundkortet.

    Inden i kabinettet gder en ledning fra disse stik og direkte ned pundkortet (visse USB-stik undtaget).

    Her vil flg. porte blive beskrevet:

    • Parallelport
    • Serielport
    • USB-port

    Med hensyn til de ige porte henvises til afsnittet om ndstikskort

    Parallelporten

    Parallelporten (kaldes ogsrinterporten). Dens prim former at forbinde printer og pc. Parallelporten sidder pn plade , der ogsndeholder et P/S2 stik, der er et stik til musen (ligner et din-stik, men er mindre).

    Parallelport-stikket er et hunstik parallelkablet har hanstik. Parallelporten kan overf data hurtigere end den serielle port, da den overfr dataene parallelt 8 bits ad gangen. Den serielle port overfr data en bit ad gangen som perler pn snor.

    Ud over printeren findes der en del forskelligt eksternt hardware, der kan udnytte printerporten til dataoverfel: I dag er scanneren den mest almindelige, men du kan sikkert stadig finde eksterne cd-rom-drev,tape backup-drev samt nogle meget gamle netkort og harddiskdrev.

    Man kan overf data mellem 2 computere via parallelporten, men en sn overfel er meget langsom ( i modsing til netv).

    Serielporten

    Serielporten eller COM-porten, som den ogsaldes adskiller sig fra printer- eller parallelporten ved kun at overf data med en bit ad gangen.

    Det er langsomt, men det betyder ogst data kan overfs gennem en enkelt ledning med 3 ledere f.eks. via telefonnettet. Serielporten bruges ft og fremmest til en ting: Dit modem.

    Tidligere blev serielporten ogsnvendt til musen og du kan stadig finde mus, der benytter denne.

    Moderne mus benytter i stedet den sige museport, der findes som et rundt stik ved siden af tastaturstikket.
    Standard-pcn har 2 seriel porte,

    • COM1 og COM2.

    Hvis du har en gammeldags seriel-mus, forbinder du den nen altid til COM1, mens modemet til-sluttes COM2.

    Internt modem

    Hvis du kr et internt modem, sidder der i hvirkeligheden en ekstra serielport pndstikskortet.

    Kortet sidder altsirekte i COM-stikket og ikke bag i pcn, som andre kort. Der sidder jumpere portet. Der skal sandsynligvis rodes med indstillingen af modem og serielporte, sen indbyggede port podemet enten bliver defineret som COM3 eller COM4, eller sen normale COM2 slfra.

    Stik

    Portene er forsynede med ni- eller 25-benede hanstik. De nibenede er de mest almindelige i dag, men der er i igt ingen egentlig forskel bortset fra, at du fbrug for et konverteringsstik, hvis du har f et stykke udstyr med den modsatte type.

    Tastatur og musestik

    Tastatur- og musestik ligner hinanden pn prik og sidder tilmed lige ved siden af hinanden bag pcn. Ndu ser pcn bagfra: ssidder tastaturstikket til he og ja gen gang musestikket til venstre.

    USB

    USB (Universal Serial Bus) er en standard for tilslutning af periferiudstyr (printere, scannere, tastatur, mus osv.) til en pc. Via USB kan indtil 127 enheder tilsluttes i serie med op til 5 meter kabel mellem enhederne. Hste overfelshastighed er 12 Mbps. (Mbps = antal millioner bits, der overfs pr. sekund).

    HUB'en

    USB-enhederne kan tilsluttes hot(on the fly) - altsens pc'en er tt og i funktion. Bussen er seriel; op til 127 enheder kan forbindes i "halen pindanden " . Skal flere enheder samles, bruger man en hub, som fx kan v indbygget i en sk, hvor foden huser f.eks. fire Der har ogst tale om tastaturer med USB-hub; dem er jeg dog ikke st pBR> (ref. : Image014)
    USB kan ogslive en god forbindelse ud til pc-htalere. Her vil man kunne holdesignalet digitalt hele vejen ud til htaleren, som skal indeholde den analog/digitale konverter.
    Et andet interessant perspektiv er, at USB tillader delte enheder, En skanner kan altsilsluttes to USB-busser samtidig og dermed forbindes til to pc'er. Eller man kan forestille sig et lavpris 12 Mbit netv bestde af en USB-forbindelse mellem to pc'er.

    Firewire

    Firewire (eller IEEE 1394) er en hastigheds seriel bus, beregnet for hastighedsudstyr, som f.eks.
    Videooptagere/afspillere mm. Der findes allerede udstyr der kan kobles direkte pussen. Bussen findes med overfelshastigheder op til 400Mbps, men hurtigere busser allerede under udvikling.

    Der kan tilsluttes op til 63 enheder pn IEEE 1394 Bus og op til 1023 busser kan kobles sammen.Firewire-bussen anvender et kabel med 6-leders Kabel. To ledere anvendes til strorsyning og fire til data-overfel.

    Indstikskort

    Indstikskort, udvidelseskort eller pngelsk: adapter k barn har mange navne. Navnene refererer til at de ind- eller nedstikkes i slots pndkortet og at de udvider pcns muligheder.

    Selve indstikskortet er et printkort. Det er forsynet med en kant-connektor, der passer ned i en slot pundkortet.
    Slot-typer:

    • ISA-slots (f.eks. 2 stk)
    • PCI-slots (f.eks. 4 stk)
    • AGP-slot (kun 1 stk)

    Slottene er adgangsvejene til I/O-busserne:

    • ISA-bussen, som er den ste, enkleste og mest langsomme bus.
    • PCI-bussen, som er den hurtigste og mest kraftige, generelle I/O-bus.
    • AGP-bussen, som er den aller kraftigste bus. Den benyttes udelukkende til grafikkortet.
    • USB-bussen, som er den nyeste bus. Den vil efterhen erstatte ISA-bussen.

    Indstikskortene giver pcn nye muligheder. Man kan f.eks. tilslutte nye enheder, koble sig petv osv.

    Det er dog langt fra sikkert at alle de kort, der omtales her, rent faktisk findes i din pc som igtige fysiske udvidelseskort. Det bliver nemlig mere og mere almindeligt at integrere de mest almindelige udvidelseskort i selve bundkortet. Det kan betyde bedre og billigere standard-pcr, - men mindre fleksibilitet. Det bliver svre at bygge den pc, der passer til dit behov, nfunktionerne er samlet i en pakke-ling. Og beskadiges et af ortene mele bundkortet udskiftes.

    Eksempler pndstikskort:

    Lydkort

    I dag leveres alle almindelige pcr med et lydkort, og oftest er det integreret pundkortet. Lydkortet har fire prim funktioner:

    • Musik-synthesizer, der kan spille musik og fremstille lyde til spil etc.
    • MIDI-interface, der anvendes til at styre professionelle musikinstrumenter.
    • AD-konverter, der overser analoge signaler fra en mikrofon til et digitalt format, computeren kan forst
    • DA-konverter, der overser digitale signaler fra computeren til analoge signaler, der kan afspilles i en haler.

    Den alt dominerende standard for lydkort er
    Sound Blaster. Alle spil og lydprogrammer underster Sound Blaster-kortene. Et normalt lydkort (Sound Blaster eller Sound Blaster kompatibelt) bestaf en synthesizer, en samplingsdel, en joystikport, et Midi-interface samt eventuelt en sldt wavetable-del . Sidsnte er en re digitale optagelser af musikinstrumenter.
    Syntheziser-delen bruges istil at se musik pspil. Den kan spille op til 64 toner pn gang i en kvalitet, der svarer til en professionel syntheziser.
    Samplingsdelen indeholder AD/DA-konverteren. Den bruges til at gengive og optage digitaliseret lyd. Stemmer, eksplosioner og andre lydeffekter i spil og programmer gengives af denne del af kortet. Man kan ogsptegne egne lyde via en mikrofon eller et kabel fra stereoanlet til lydkortets ine Intilslutning.
    Joystikporten giver for joystiktilslutning og dermed spilstyring.

    MIDI-delen er denmest oversete del. De fleste Soundblaster-kompatible lydkort indeholder et MIDI-interface. MIDI er standarden inden for musikverdenen, mens den i pc-verdenen er nen ukendt. Ideen har ikke fet hos pc-folket, der hellere vil spille spil end spille klaver.
    Via MIDI-porten, der er det samme som joystikporten, kan man kontrollere professionelle synthezisere og samplingsmaskiner. I princippet kan man spille pp til 48 instrumenter pn gang!Hvad med at begynde at komponere eller bare v lidt musisk?

    Sk/grafikkort

    Skkortet styrer kommunikationen mellem sken og computeren. Det ses enten i et AGP- eller PCI-stik pundkortet. Selve skkortet besti grove traf en grafikprocessor, noget skhukommelse og en sldt RAMDAC-chip, der konverterer digitale data til et analogt videosignal, der styrer sken.Skkortet producerer altskbilledet. Med moderne grafiske brugerflader, og med spillenes stadigt stigende krav er det en stor opgave.

    For nogle siden var det processorens opgave at foretage de beregninger, der skulle bruges, for at vise noget pken.I dag er dette arbejde blevet dliciterettil en sig grafik-processor, der sidder pkkortet. Derved bliver opdateringen af grafik meget hurtigere, og man kalder derfor ogskkort med egen grafikprocessor for accelererede skkort.


    Netkort

    Kortet giver mulighed for at skabe lokalnetv (LAN), hvorved data kan udveksles mellem flere brugere.

    Tv-kort

    Udvider pcn til ogst kunne fungere som TV-modtager.

    Plug- and play

    Det kunne tidligere v noget af en opgave at forsyne en PC med et nyt indstikskort, da installationen af driver-programmer og konfigurationen af selve kortet foregik manuelt.

    En driver er jo et lille program, der ser for kommunikation mellem den pldende hardwareenhed og computerens bus og CPU.

    Men i dag underster nen alle indstikskort den sldte lug & Play standard. Den mest meningsfulde overselse af begrebet er:

    top i og brug

    Det betyder, at man blot kan se et nyt kort i maskinen og e fordyret N Windows starter op, vil systemet konstatere, at der er kommet ny hardware og derefter foretage en konfiguration. Man bliver kun bedt om at indse Windows-cdn eller den cd eller diskette, der fer med fra producenten af den nye enhed.
    Operationen lykkes dog ikke altid, hvilket har f skeptikere til at omd programmet til lug & Pray

    Bus-mastering

    Bus-mastering lader et udvidelseskort vertage kontrollenmed bussen og arbejde uden hensyn til CPUn. Kortene (f.eks. et netvskort) kan dermed/span>- uden at vente processoren fdgang til maskinens interne hukommelse og/eller andre enheder i maskinen pgen h.

    RAM

    RAM stfor Random Access Memory, og er en vigtig faktor for hvor godt en computer yder. Generelt ger det at jo mere RAM i en computer jo bedre. Men lad os nu lige ft se pvad RAM i det hele taget er.

    RAM beskrives bedst som et midlertidigt lager, hvor computeren gemmer oplysninger, som er vndu slukker computeren. RAM er meget hurtigere end fx en harddisk, der til geng gemmer oplysninger, selvom computeren slukkes.

    Blandt de ting, der gemmes i RAM, er de programmer du har e. Fidusen er, at ndu starter et program, sentes den i RAMn fra harddisken af. Men derefter mens du bruger programmet findes den jo i RAM, og derfor skal du ikke vente pt dele af programmet hentes fra den langsomme harddisk. Dette er princippet bag RAMns virkem.

    RAM

    Hastighed

    RAM kan k ved nogle forskellige hastigheder, som angives i MHz. Jo hre hastighed, jo hurtigere er RAMn til at l/skrive data, og jo mere yder computeren. PC133 betyder at RAMns hastighed er 133 MHz, ved PC166 er den 166 MHz osv.

    span>Bem at bundkortet skal underste de enkelte hastigheder. Fx kan man ikke bruge PC100 RAM i et bundkort der krr PC133 RAM. Derimod kan man som regel bruge hurtigere RAM i langsommere bundkort.

    Det anbefales altid at bruge den hurtigste RAM, som dit bundkort underster. Hvis man blander RAM med flere hastigheder sammen, vil alle RAM klodserne k med den hastighed, som den mest langsomme klods har.

    De enkelte typer RAM skal ogsver bruges i deres type bundkort. SDRAM skal bruges i bundkort der har sokler til SDRAM, og kan ikke bruges med fx DDR RAM eller RDRAM bundkort.

    Pins

    Pins er tilslutninger p soklen i bundkortet, og RAM klodsen. SDRAM har 168 pins, mens DDR- og RDRAM har 184 pins.

    ns

    Selvom noget bestemt RAM har hastigheden 133 MHz, kan der alligevel v forskel pastigheden af de enkelte RAM fra de forskellige producenter. Denne hastighed angiver man i ns (nano sekund), og jo mindre tallet er, jo hurtigere er RAMn. Fx er PC133 7,5ns RAM hurtigere end PC133 8ns RAM.

    RAM typer

    SDRAM

    Der findes flere forskellige typer RAM. Forskelle pe enkelte typer er ft og fremmest tilslutningssoklen, da man ikke kan putte en type RAM i en sokkel, som ikke er beregnet til den type RAM. Derfor skal bundkortet ogsnderste den enkelte type RAM. SDRAM er meget brugt i dag, og der er 168 pins pn SDRAM klods. Herunder ses de forskellige hastigheder ved SDRAM:

    • PC66: bruges hovedsageligt i re Pentium II og Celeron bundkort. Er stort set udg i dag, og det anbefales at investere i de hurtigere typer RAM.
    • PC100: mange bundkort bruger PC100 RAM. Dette ger bl.a. Pentium III bundkort, samt bundkort til AMDs K6-2/K6-III.
    • PC133: dette er en meget udbredt RAM type, istil de tidlige SocketA bundkort, til AMDs Thunderbird og Duron. Flere Pentium III bundkort kan ogsdnytte PC133 RAM.
    • PC133 VCM: her er der en lidt hre ydelse at hente, end ved almindelige PC133 RAM. Ikke mange bundkort underster dog denne RAM type.
    • PC166: denne type RAM er ikke officielt understet af nogen bundkort, men bruges mest til overclocking.

    DDR RAM

    DDR RAM DDR betyder "Double Data Rate" og er en forbedret type RAM, som kan overf data dobbelt surtigt som SDRAM. En RAM klods der kr 133 MHz DDR RAM har altsn teoretisk hastighed p66 MHz. DDR RAM betegnes som vist nedenunder:

    • PC1600: svarer til 100 MHz DDR (200 MHz)
    • PC2100: svarer til 133 MHz DDR (266 MHz)

    PC2100 anbefales, eftersom de fleste bundkort med DDR RAM underster PC2100 RAM, og de RAM er hurtigere, men ikke dyrere, end PC1600 DDR RAM.

    RDRAM

    RDRAM er den hurtigste RAM type parkedet i dag. PC800 RDRAM arbejder med en hastighed p00 MHz. Prisen er ogserefter, og RDRAM er stadig dyrere end anden RAM parkedet. Dog falder priserne pDRAM konstant. Disse RAM kan kun bruges i bundkort til Intels Pentium 4 processor.

    Processor

    En processor ogsaldet CPU; (Central Processing Unit) er den centrale del i en computer. Den udfr de vigtige databeregninger, og derfor afher en computers generelle hastighed i hgrad af processoren. I dag findes der to store producenter af processorer: AMD og Intel. Der er ogsange forskellige typer processorer fra hver af fabrikanterne, set kan v en svopgave bare nogenlunde at ve "den rigtige".

     

    Under hver processor stder forskellige fakta om den, og du kan nedenunder l forklaring til de forskellige punkter.

    Der findes forskellige tilslutninger, som processorer bruger for at tilsluttes bundkortet. Processoren skal altsasse til bundkortets slot/sokkel. Derfor er det meget vigtigt at kt af processor koordineres med kt af bundkort. Nogle af disse tilslutninger er Slot 1 eller Socket A.

    L1/L2 cache

    Chache er en slags hukommelse, ligesom RAM. Forskellen er bare at cache er en meget hurtig hukommelse. Finessen er at processoren kan finde de senest anvendte data i cachen frem for at finde dem i den langsommere RAM. Det er nemt at regne ud at dette gprocessoren hurtigere. Der findes forskellige trin af cache: L1 og L2 (L stfor "Level"). L1 cachen er den hurtigste, og derfor ogsden dyreste og den mindste. L2 cache er sidt langsommere end L1 (men stadig meget hurtigere end RAM), og der er mere L2 cache pn processor, end L1 cache. Cache har ogsin hastighed, som fx kan v lig med processorens, eller det halve af den. Tallet er angivet i parentes, og (1/1) betyder at cachens hastighed er den samme som processorens. (1/2) betyder at cachen kr den halve hastighed af processorens, osv. Jo mere cache, og jo hurtigere denne er, jo bedre.

    Hastigheder

    Her ses den mindste og hste hastighed som processoren findes i. Denne er hastigheden som processoren arbejder med internt. Processorer er under konstant udvikling, og derfor kan der udkomme hre hastigheder end dem der er nt her. Hastigheden ms i MHz eller GHz. 1GHz er det samme som 1000MHz.

    Processor-typer

    Bem at vi kun beskriver de nyere processorer, og derfor er der mange re processorer, der ikke er med pisten. sagen til dette er, at processorer fores hurtigt, og der kommer konstant nye udgaver, mens de re falder i pris. Hvis du altskal k en ny processor, anbefales det at k en som vi har med pisten her.


    Intel Pentium IIIE

    Tilslutning: Slot 1 eller FC-PGA

    L1 cache:32KB (1/1)

    L2 cache:256KB (1/1)

    Hastigheder: 600 ~ 1000MHz
    Prisklasse: 850MHz ffor ca. 1600 kr.
    Anbefales ikke, da prisen er for h
    Denne udgave af Pentium III er den nyeste, og der er her tale om en processor som stadig fer fint med. Dog kan det simpelthen ikke betale sig at investere i processoren, da fx AMDs Thunderbird og Intels P4 er meget billigere, nman sammenligner ydelse/pris. Der er ikke store prisforskelle pe indbyrdes Pentium IIIE processorer.

    Intel Pentium IIIEB

    Tilslutning: Slot 1 eller FC-PGA
    L1 cache:32KB (1/1)
    L2 cache: 256KB (1/1)
    Hastigheder: 533 ~ 1266MHz
    Prisklasse: 800MHz ffor ca. 1500 kr.
    Anbefales ikke, da prisen er for h

    Denne processor er helt identisk med Pentium IIIE udover at dens bushastighed er 133MHz. Derfor skal bundkortet og RAM underste denne hastighed. Hvis de gdet, sil en Pentium IIIEB v hurtigere end en tilsvarende Pentium IIIE. Prisen er nogenlunde ens penne udgave og pentium IIIE.

    Intel Pentium 4

    Tilslutning: Socket 423 (PGA)
    L1 cache:32KB (1/1)
    L2 cache: 256KB (1/1)

    Hastigheder: 1,3 ~ 2GHz (hre hastigheder er pej)

    Prisklasse: 1,5GHz ffor ca. 1.600 kr.

    Anbefales til mere krnde brugere, samt servere.

    Pentium 4 bruger en anden arkitektur end de tidligere Pentium processorer, og er en meget avanceret processor. Der er understelse af SSE2-instruktioner, som gdet muligt for programmer, der er optimeret til P4-processoren at udnytte den endnu bedre. Processoren yder forholdsvis godt, og i nogen tilfe slden AMDs Thunderbird, og bliver selv sl i andre. Pentium 4 er en smule dyrere end Thunderbird, og den krr ogse dyrere RDRAM. Til geng yder Pentium 4 bedre ved meget krnde programmer ishvis de er optimeret til SSE2.

    AMD Duron

    Tilslutning:Socket A

    L1 cache: 128KB (1/1)

    L2 cache: 64KB (1/1)

    Hastigheder: 600 ~ 950MHz (hre hastigheder er planlagt)
    Prisklasse: 950MHz ffor ca. 700 kr.
    Anbefales ikke pga. for hpris i forhold til ydelse.

    AMD ville ogsave en prisbillig processor, som en "lillebror" til Athlon Thunderbird. AMD Duron var fden processor, hvor man fik mest for pengene, men nu er prisen phunderbird faktisk kommet pen samme niveau. Derfor kan det i dag ikke betale sig at k en Duron processor. En Thunderbird med tilsvarende antal MHz er hurtigere, og som regel kun en smule dyrere.

    AMD Athlon Thunderbird

    Tilslutning: Socket A (enkelte udgaver findes i Slot A)
    L1 cache:128KB (1/1)
    L2 cache:
    256KB (1/1)
    Hastigheder: 700 MHz ~ 1,4GHz (hre hastigheder er planlagt)
    Prisklasse: 1,3GHz ffor ca. 1200 kr.
    Anbefales til de fleste brugere.


    Der er ikke meget tvivl om at Athlon Thunderbird er et meget godt kfor tiden. Den er ogsilligere end Pentium 4, og yder i nogle tilfe bedre, end selv Pentium 4 processorer med flere MHz. Thunderbird er et godt valg, hvis man vil have en billigere processor, der fint kan fe med til alle opgaver. De absolut krnde brugere, bnok se sig efter Pentium 4.

    Athlon Thunderbird findes ogs en udgave, der har en bushastighed (FSB) p66MHz, mens den almindelige kr 200MHz. For at udnytte denne hre hastighed, skal bundkortet ogsnderste denne, og du vil sen hre ydelse. Som eksempel vil en Thunderbird 1,2GHz 266MHz FSB v hurtigere end tilsvarende almindelig Thunderbird 1,2GHz, der kun kr 200 MHz pussen. Thunderbird processorer med betegnelsen "MP" bruges til systemer med flere processorer.

    Tekstboks: Socket A










    Hvad er en harddisk?

    Alle de filer, programmer og oplysninger, der gemmes pomputere, bliver gemt pn harddisk. Harddisken gemmer data, selvom du slukker computeren - og dermed afbryder stren til den. Det er i grunden en roterende plade, hvor oplysninger gemmes ved hj af magnetiske ladninger. Mden af data, der kan gemmes pen enkelte harddisk, ms i byte. Der kan laves fende omregninger:

    1 TB (terabyte) = 1024 GB
    1 GB (gigabyte) = 1024 MB
    1 MB (megabyte) = 1024 KB
    1 KB (kilobyte) = 1024 bytes

    I dag ms stelsen af harddiske i GB, men for kun et par siden me man i megabyte. Harddiske bliver altste og ste, men det gop med at programmer/spil ogsylder mere og mere pem.
    Der bruges mange forskellige udtryk, nvi snakker om harddiske. Her forklares de mere almindelige udtryk, samt hvad du skal v opmsom p

    IDE SCSI

    Der findes to hovedgrupper af harddiske i dag: IDE og SCSI. IDE er standardtypen, som er den mest bruge for private forbrugere. Det er en billigere type harddisk. SCSI er derimod dyrere, og bruges prim til servere og andre computere, som krr ekstra stor hastighed og sikkerhed.

    IDE33/66/100 (eller UDMA33/66/100)

    Det er ikke nok, bare at se pvor hurtigt selve harddisken kan overf data. Selve forbindelsen fra harddisken, og ind til bundkortet og andre computeres dele, skal ogsunne klare denne hastighed. Det betegner man med IDE eller UDMA, efterfulgt af et tal. Dette tal forter hvor hurtigt computeren maksimalt kan overf data til/fra harddisken, og bundkortet skal altsnderste dette. Fx klarer IDE66 maksimalt 66MB/s. Hvis du fx har en harddisk, der overfr 40 MB/s, skal du mindst have IDE66 for at udnytte den helt. Du kan sagtens bruge IDE33, men sil data blive overf langsommere end harddisken er i stand til. Det er altsuligt at bruge fx IDE100 harddiske pDE33 og IDE66 bundkort.

    IDE33 kan ogsaldes for Ultra ATA 2, IDE66 for Ultra ATA 4 og IDE100 for Ultra ATA 6. For at kunne udnytte IDE66/100 hastigheder, skal du bruge et specielt IDE66/100 harddiskkabel. dre kabler kan ogsruges, men sil den hste hastighed v 33MB/s. Reelt er der ingen harddiske i dag, der udnytter IDE100, og i de allerfleste tilfe vil disse harddiske arbejde lige surtigt ved IDE66. Det skyldes at overflseshastigheden ved mange harddiske ikke overstiger de 66 MB/s.

    Rotationshastighed(RPM)

    Dette tal angiver hvor mange gange harddisken roterer per minut. Jo flere gange, jo hurtigere er harddisken. I dag findes der to prim rotationshastigheder inden for IDE harddiske: 5400 og 7200. Harddiske med 7200RPM er efterhen blevet sbillige, set ikke kan betale sig at investere i de noget langsommere 5400RPM harddiske. SCSI harddiske roterer generelt hurtigere, og her er den almindelige hastighed 10000 RPM.

    Overfelshastighed (MB/s)

    Harddiske kan overf data med nogle bestemte hastigheder. Dette ms i antallet af megabytes, som kan overfs pt sekund. Jo nyere harddisken er (og jo dyrere den er), jo hurtigere overfr den data. Programmer vil afvikles hurtigere, jo hurtigere harddisken er.

    Stid (MS)

    Data gemmes parddisken porskellige dele af den roterende plade. Derfor tager det ogstid fra en bestemt fil skal bruges, til harddisken er klar til l filen. Den tid har altsndflydelse phvor hurtigt harddisken arbejder, og ms i ms (millisekunder). Jo mindre tallet er, jo bedre.

    Cache

    Pnhver harddisk er der en sldt cache lager. Det er en mindre hukommelse, hvor harddisken gemmer de data, der lige har vt l fra harddisken. Pen m har harddisken hurtig adgang til de senest anvendte data, og ncomputeren skal bruge dem igen, hentes de fra den hurtige hukommelse, i stedet for at skulle ls fra harddisken igen. Jo mere cache der er, jo ste er harddiskens ydelse. Cache-stelsen er i dag pinimum 512 KB, men de nyere harddiske har alle mindst 2MB. 2MB cache anbefales.

    Den anbefalede stelse

    Nman skal ve hvilken harddisk man vil k, er der altsange ting at tage stilling til. Udover alle de nte faktorer, er der selvfelig mden af data, harddisken skal kunne gemme. Her ses nogle anbefalede mindste stelser parddiske - afhigt af hvad de skal bruges til:

    All-around brug (spil, kontorprogrammer, Internet): min. 20 GB
    Kontor brug: min. 15 GB
    Professionelt brug (video redigering, web design, programmering): min. 40 GB
    Ovenstde tal erBR dog vejledende, og der er mange faktorer der kan re tallene. Hvis du fx er tilsluttet et netv, hvor du ogsan gemme filer, kan du jo ogspare plads pin egen harddisk. De forskellige styresystemer optager ogslads:

    • Windows 98: ca. 0,3 GB
    • Windows ME: ca. 0,5 GB
    • Windows 2000: ca. 0,8 GB
    • Windows XP: ca. 1 GB

    Ovenstde stelser er cirka stelser, og kan variere fra system til system. Dertil skal tilles stelsen pe installerede programmer, spil m.m.

    Store harddiske

    Hvis du kr en stor harddisk, pksempelvis over 30 GB, er det en god idt opdele den i flere smarddiske. Det hedder at partitionere harddisken. Grunden til at man opdeler store harddiske, er at det filsystem, der bruges af nyere Windows (FAT32), ikke er sig god til at htere store harddiske. Hvis du ikke opdeler store harddiske, kan du risikere nedsat hastighed, og me opleve flere fejl i filsystemet. Det filsystem, som Windows 2000 og XP bruger, har dog ikke disse begrninger


    Filsystemer

    En fil kan v pogle fytes eller plere Megabytes(MB).
    Nen ste fil skal opbevares parddisken, les den ikke ned som en enhed, men som en lang re stumper.

    De kan i princippet ligge lige efter hinanden, men ligger som regel spredt ud over hele harddisken. Styresystemet f.eks. Windows 98 holder styr pvilke stumper, der hr sammen og hvor de ligger ved at oprette en tabel: en filallokeringstabel (FAT).

    • FAT12 benyttes i Windows 95 & 98 kun til formatering af disketter.
    • FAT16 og 32 benyttes til formatering af harddiske.
    • VFAT er ikke et filallokeringssystem men en driver, der ikke vil blive omtalt her.

     

    FAT16 er det gamle originale, 16-bits dos system.

    FAT32 er en overbygning, som Windows introducerede i december 1996 med Windows 95B.

    Filsystemer er centrale dele af et styresystem. Der findes flere filsystemer end de her nte (OS/2 bruger f.eks. HPFS) og et styresystem kan i flere tilfe arbejde med flere filsystemer.

    Om sektorer

    Nen disk formateres opdeles den cirkul diskskive i koncentriske spor og sporene opdeles i sektorer pver 512 bytes.

    Lad os belyse forholdene lidt med et eksempel:

    • Vi forestiller os at vi har en harddisk p00 MB.

    • 1 Megabyte er defineret som 220.

    • Harddisken er alts alt p00 gange 220bytes.

    • Da en sektor er p12 bytes, vil vor harddisk altsindeholde/span>800x220:512 = 1.638.400 sektorer. Sn!

    Og sangt sodt.

    Om klynger

    Nu er det imidlertidsdes, at FAT16 kun kanhtere 216/span>= 65.536 allokeringsenheder. Derfor mOS samle flere sektorer i klynger eller clustre. (Allokeringsenheder/allocation unit).

    • Antallet af sektorer i en klynge kan v p, 8, 16, 32 eller 64 og skal altid v en potens af 2!

    Hvor mange sektorer indeholder en klynge sores lille harddisk (800 MB)?

    • Vi havde span>Altsi dividumdere .

    • 1.638.400 med 65.538, for at finde antallet af klynger.
    • Det giver ved simpel hovedregning: ca 25 men da klyngestelsen skal v en potens af 2, savner vi pn klyngestelse p2.
    • Det svarer til 32 gange 512/span>=16.384 bytes pr. klynge.

      Vi kommer nu til en vigtig begrning ved FAT16. En fil fylder altid mindst en klynge. Selv om en fil kun er p000 bytes bruger den alligevel en hel klynge p6.384 bytes. 15.384 bytes g altsil spilde. Over 10% af en FAT16 formateret harddisk bruges/span>faktisk til at gemme uft

    For at undget store spild og g harddisken mere effektiv udvikledes FAT32. Med FAT 32 er det muligt at benytte ste diskpartitioner ptore harddiske ogFAT32 anvender ogsn meget mindre klyngestelse. Det giver mindre spild, og en bedre udnyttelse af harddisken.

    Bem:

    • FAT16 kan i dag hst htere diskafsnit p GB (2048 MB).
    • FAT32 accepterer fra 512 MB.
    Udregning af klyngestelse parddiske med FAT 16
    255 mb255 mb x 1.024kb= 261.120 kb 65.536= 4 kb pr. klynge4 kb 512 byte

    = 8 sektorer pr. klynge
    512 mb512 mb x 1.024 kb= 524.288 kb 65.536= 8 kb pr. klynge 8 kb 512 byte= 16 sektorer pr. klynge
    1024 mb1.024 mb x 1.024 kb=1.048.576 kb 65.536= 16 kb pr. klynge 16 kb 512 byte= 32 sektorer pr. klynge
    2048 mb2.048 mb x 1.024 kb= 2.097.152 kb 65.536= 32 kb pr. klynge 32 kb 512 byte= 64 sektorer pr. klynge

    Sletning af partitioner

    Ved sletning, partitionering og formatering opstartes pcn med startdisketten. Disketten indeholder bl.a. programmerne:

    • FORMAT ogFDISK

    Efter start vises en lille menu.

    • V menupunktet: 2:"start uden CD-ROM".
    • Nu vises DOS promten A:\>
    • Tast FDISK efterfulgt af ENTER.
    • Du vil blive spurgt om du vil aktivere understelse af store drev. (FAT 32) Hertil svarer du ja. (NEJ hvis du vil install. DOS program)
    • V menupunktet: 3:"Slet partition eller logisk DOS-drev"

    FDISK vil nu lede dig gennem processen, idet partitioner skal slettes i modsat refe af den de blev oprettet i.

    • Altst alle logiske drev pen udvidede partition, startende med det drev der er "sidst i alfabetet"
    • Sen udvidede partition,
    • Og endelig den prim partition.

    Alle drev er nu slettede, og du kan girekte til pret DOS-partition eller logisk DOS.drev

    Mnemoteknik: LUP- PUL

    Partitionering og formatering

    Ved sletning, partitionering og formatering opstartes PCn med startdisketten. Disketten indeholder bl.a. programmerne:

    • FORMAT og FDISK
    • V menupunktet: 2:"start uden CD-ROM".
    • Nu vises DOS promten A:\>, og man kan ve at tasteFORMAT eller FDISK og taste enter.
    • Tast FDISK og tryk enter.
    • "Vil du aktivere understelse af stor disk (j/n)".

    Det ne skbillede hedder: DISK-INDSTILLINGER
    Hvis du kun har en harddisk vises kun 4 menupunkter, idetdet 5. menupunkt:

    • "Skift det aktuelle harddiskdrev"

      kun vises, hvis der er flere harddiske.

    Oprettelse af det prim drev

    • 1: Opret DOS-partition eller logisk DOS-drev ved at taste 1. efterfulgt af enter.

    V menupunktet

    • Opret primDOS- partition
    • Ndu har tastet enter undersr FDISK harddisken!
    • Du kommer sil det fte skbillede med overskriften" Opret primDOS-partition" (der findes flere forskellige skbilleder, med denne overskrift).
    • FDISK sper her: "Vil du bruge den stt tilgelige stelse til en primDOS-partition (J/N)?
    • sker du at oprette flere partitioner, tastes nej. FDISK undersr igen disken og oplyser sm den stt mulige tilgelige plads for partitionen.
    • Angiv den kede stelse i MB eller %/span>(MB skal ikke skrives efter tallet, men husk %-tegnet og der mkke v mellemrum mellem tal og %).

    Pet ne skbillede fdu at vide, at der nu er oprettet en partition. FDISK oplyser tillige drevbetegnelse samt type og stelse.

    Den prim partition, du har oprettet, skal herefter aktiveres, ser kan bootes fra den.

    • Tast derfor ESC for at komme tilbage til: "FDISK-INDSTILLINGER", og v:

    • 2:Angiv aktiv partition

    • skriv nummeret partionen (den prim) du vil aktivere.Den hedder "PRI DOS" under type, og vil som regel have nr.1.Tast enter og ESC for at vende tilbage til menuen:"FDISK-indstillinger".

    Oprettelse af udvidet partition

    Nu skal vi opretteudvidet partition :Vi stalts DISK MENUog pas s!!V ft:

    • 1:Opret DOS-partition eller logisk drev efterfulgt af enter
    • V menupunktet:2: opret udvidet DOS-partition

     

    NFDISK har unders drevet, vil programmet foreslat du anvender den resterende plads til den udvidede partition. Her skal du samtykke ved at trykke enter, da du ellers ikke fudnyttet den resterende/span>kapacitet.

    FDISK oplyser dig herefter om status for de oprettede partitioner.

    Oprettelse af logiske partitioner (logiske drev)

    Ndu efter at have oprettet en udvidet partition taster ESC, vil FDISK oplyse dig om, at der ikke er defineret/span>noget logisk drev. Den udvidede partition er som nt blot en slags eholder hvori du kan le logiske drev. Du skal derfor nu oprette et eller flere logiske drev.

    • FDISK vil foreslt logisk drev der beslagler den resterende plads. Du kan acceptere dette, eller ve at oprette flere drev.
    • Partitioneringen er slut og der trykkes ESC 3 gange for at afslutte FDISK. (ud til A:\>) Det er nu nendigt at genstarte computeren (alt-control-delete).
    • Her skal du ve at starte med cd-rom. (Hvis du vil installere Windows bagefter)

    Formatering

    Alle drev skal nu formateres med programmet FORMAT.

    Nen harddisk er blevet partitioneret i f.eks. 3 partitioner:En primC: og 2 logiske D: og E: pn udvidet partition, skal hver partition formateres.

    Programmet FORMAT ligger ptartdisketten.

    • Du starter med at formatere den PRIME C: partition ved brug af kommandoen: a:\>format c: (husk mellemrum og kolon).

    Du fnu oplysninger om samlet diskplads og tilgelig plads. Du fogsplysninger om hvor mange byte der er i hver allokeringsenhed og hvor mange enheder der er.

    • Herefter formateres de LOGISKE DREV, startende med det fte (D) i bogstavrekken. (Her er det en ide porh at have skrevet ned hvis man har lavet flere logiske drev).
    • Vi skriver igen FDISK.Det er nu ligemeget hvad der bliver svaret angde "aktivere understelse af store drev", da vi kun skal ind for at KONTROLLERE vores partitionering.
    • Vi ver pkt.4: Se partitionering.
    Vi kan nu se C drevet./span>Der kontrolleres om:
    • Stelse/span>prevet er rigtig
    • Om det er Aktivt
    • Om det er formateret i FAT 32 (FAT16)

    Svar JA til at se de LOGISKE drev og kontroller ligeledes pkt. 1 3 ovenfor.Dog skal pkt. 2 IKKE v Aktiv.

    Tryk ESC til du igen er ude ved A prompten. Du kan nu tage startdisketten ud nlyset ploppydrevet slukker.

    Installation af styresystem

    Med programmet: fast lynx

    • Sstartdisketten i pc'en og t. (Husk at "starte PC'en med cd-rom" skal v valgt ).
    • Nskbilledet viser: A:\> (a-promt), tages startdisketten ud og FX-disketten ses i.
    • Skriv fx og tryk enter
    • V "delt sk" ved at trykke enter. (Blokmarkering sti "delt sk").
    • Tryk F2 og skriv D: og tryk enter (Filerne skal her flyttes til D:-drevet).
    • Tryk p> he-piletasten for at skifte skhalvdel.
    • Lcd-rommen i cd-rom drevet.

    I forbindelse med den ne handling, skal du huske, at det er cd-rom-drevets bogstavbetegnelse (drev-navn:), der skal anfs. I eksemplet nedenfor arbejder vi med flg.: drev: primpartition C:, logisk partition D:, virtuelt drev E: og cd-rom drev bliver s:. (Havde vi haft 2 logiske drev, havde cd-rom drevet f betegnelsen G:. Bem: altid kolon efter drevbetegnelse!

    • Tryk F2 og skriv F: (navnet pD-drev). enter
    • Tryk pil ned og markb>: WIN98<DIR>
    • Tryk F3 for at kopiere mappen med alle filerne over p> D:-drevet.
    • Tryk f.eks b> enter ved afslutningen af kopieringen.
    • Tryk ESC for at afslutte " FX".
    • Tryk enter for at bekre afslutningen af "FX".
    • Tag cd-rommen ud.
    • Skriv D: og tryk enter.
    • Tag FX-disketten ud.(Nlyset ploppydrevet er slukket)
    • Skriv "CD WIN98" og tryk enter. (Mellemrum mellem D og W, men ikke mellem N og 9).
    • Skriv: Install og tryk enter.
    • Scandisk starter
    • Vi trykker A for afslut.
    • Windows starter nu installationen.

    Med DOS kommandoer til D-drev

    Vi booter op med startdiskette, eller stved A promten efter partitionering og formatering.
    Husk at b>starte op med cd-romer valgt.
    Vi forudser vi har formateret et C og et D drev.
    Der bliver lavet et virituelt drev, hvor DOS bliver lagt ind ( E)
    Cd-rom med styresystemet les i cd-rom drevet. Vi forudser her at vi bruger Win98

    Vi skriver :md d:\win98 og trykker enter Vi har nu oprettet en tom mappe p drevet som hedder Win98)

    Vi skriver: F: og trykker enter
    Vi skriver: cd win98 og trykker enter
    Vi skriver: copy *.* d:\win98 og trykker enter. ( OBS her at der er mellemrum fog efter *)
    Vi tager cd-rom ud
     
    Vi skriver d: og trykker enter.
    Vi skriver: cd win98 og trykker enter
    Vi skriver: install og trykker enter.
    Startdiskette tages ud.

    Scandisk starter
    Tryk